Furesø Lægehus søger en speciallæge i almen medicin til fastansættelse eller paragraf 24-stilling. Eftersom klinikkens søde og dygtige speciallæge gennem mange år har fået mulighed for at købe sig ind i et kompagniskab, leder Furesø Lægehus nu efter en ny kollega.
Furesø Lægehus er et velfungerende kompagniskab med tre kompagnoner, to sygeplejersker, en lægesekretær, en social- og sundhedsassistent, en ansat speciallæge, uddannelseslæger samt et hold medicinstuderende.
Klinikken tilbyder en dejlig hverdag med morgenmøde, formiddagskaffe, kontortid, ugentlige kaizen-møder, månedlige personalemøder samt faste sommer- og julearrangementer. Personalet møder ind med et smil på læben og hjælpes ad med at have en skøn arbejdsplads.
Furesø Lægehus har fokus på høj faglighed, psykologisk tryghed og et behageligt arbejdsmiljø med højt til loftet og kort til grin. Den nye speciallæges hverdag vil, ud over at se patienter, indeholde supervision af fast personale og uddannelseslæger.
Arbejdstiden omfatter en ugentlig fridag. Furesø Lægehus hører gerne om kandidatens ønsker og er fleksible, så der kan findes frem til en langtidsholdbar løsning for både den nye kollega og klinikken.
Klinikken er beliggende tæt på Farum Station i velindrettede, lyse lokaler.
Furesø Lægehus ser frem til at høre fra interesserede kandidater og inviterer gerne til en kop kaffe.
Ansøgning sendes til TL@furesoelaegehuset.dk.
For yderligere information kan Tenna Lützhøft (telefon 2855 6972), Janne Schmidt (telefon 2192 0893) og Lena Thormann (telefon 2868 0081) kontaktes.